I de overvejelser, ledelsen af Roskilde Bank gjorde sig i begyndelsen af 2008, indgik også et salg af banken.
Det kom ifølge DAGBLADET Roskilde frem i Østre Landsret, der mandag var nået til den 11. dag i erstatningssagen efter bankens krak.
I januar 2008 – seks måneder før bankens krak – lavede direktionen et notat, der skitserede forskellige veje frem for banken. En af dem var at fusionere med et pengeinstitut af samme størrelse. Amagerbanken og Forstædernes Bank blev nævnt som mulige partnere, men mest sandsynligt kunne det blive Arbejdernes Landsbank, hvilket dog ville kræve, at der blev slugt nogle kameler på begge sider – i Roskilde Bank bl.a., at man formentlig ville måtte give afkald på hovedsædet.
Notatet nævnte også muligheden for at sælge banken til en stor dansk bank, fx Jyske Bank eller Sydbank, eller ligefrem at sætte den salg til højestbydende. I dette sidste scenarie kunne det tilmed blive en fordel, at Roskilde Bank-aktien havde haft en så voldsom deroute, fordi »det ville kunne påkalde sig opmærksomhed fra en eventuel investor,« som det var formuleret. Men hverken danske eller udenlandske banker havde indtil da vist nogen form for interesse.
Som bekendt blev det heller ingen af disse veje, banken gik. Direktionen anbefalede fortsat organisk vækst, omend banken måtte »flyve fladt,« fordi væksten måtte være meget beskeden, indtil banken havde fået konsolideret sig. Det forudsatte lave tab, også en lavere gearing af egenkapitalen og en langt bedre risikostyring.
Direktionens konklusion var, at »alt er op til os selv. Vi har alle kortene på hånden for at styrke driften.« Samtidig blev der ikke lagt skjul på, at der skulle sættes maksimalt ind på at få forbedret de interne kontrolprocedurer, hvilket krævede indførelse af en helt ny kultur i banken, hvis medarbejdere i årevis havde identificeret sig med en voksende aktiekurs og typisk selv havde en stor del af opsparingen placeret i Roskilde Bank-aktier. »Kunsten bliver at bevare gejsten,« konkluderede direktionen.
