Både byliv og landlighed i nyt boligprojekt

Foto: Louise Gregersen

Ikke bare én men hele to arkitektprojekter har vundet muligheden for at udvikle Skousbo-arealet lige ved viadukten i Viby.

Det står klart efter afsløringen i Cosmoshallen tirsdag eftermiddag.

Det er firmaerne MASU Planning ApS og Cornelius + Vöge ApS, Roskilde, der står for det ene projekt: »Landsbyskabet« og firmaet LIWplanning der står for det andet projekt: »Gensyn og Nysyn«.

De to projekter skal danne grundlag for udviklingen af Skousbo-arealet som boligområde.

– Det er to meget forskellige projekter med meget stærke kvaliteter som hver især indeholder det, som vi leder efter, så derfor bliver det en delt førsteplads til de to projekter og dermed en delt præmie på 300.000 kroner til hver, sagde borgmester Joy Mogensen ved afsløringen.

Hele Skousbo-området skal rumme omkring 700 nye boliger i Viby.

Forslagene er udstillet i Cosmoshallen, hvor man kan tage et nærmere kig på dem.

Læs mere i dagens avisudgave af DAGBLADET Roskilde, som du kan købe dig adgang til via siden her.