Normalt er det ambulancer, som er redningen for mange, men mandag eftermiddag var en ambulance involveret i et trafikuheld ved det lysregulerede vejkryds på Søndre Ringvej, Ved Ringen og Maglegårdsvej i Roskilde
Her kom en ambulance kørende med udrykning, da en 20-årig mand fra Roskilde med høretelefoner blev påkørt, mens han gik i fodgængerfeltet på Søndre Ringvej i retning mod stationen.
Det viste sig heldigvis, at den 20-årige mand ikke var kommet til skade ved uheldet.
Politiet har optaget rapport om uheldet for at få styr på de nærmere omstændigheder ud fra parternes og vidners forklaringer sammenholdt med lyssignalernes farve i parternes færdselsretninger.