Fredag har Himmelev Volleyball Klubs bod på Roskilde Festival serveret mere end 16.000 portioner spaghetti bolognese til sulte festivalgæster.
– Indtil videre er det gået super godt. Vi har serveret mere end 16.000 portioner spaghetti på de første to dage, fortæller Niels Kristensen, der er bodansvarlig hos Himmelev Volleyball klubs bod på årets Roskilde Festival.
Når festivalen er overstået regner klubben med at have langet op til 28.000 portioner af sted i alt.
Det betyder, at medarbejderne i boden har kogt mere end fire tons spaghetti og tilberedt to tons kød, når festivalen slutter.
– Når der virkelig kommer tryk på, kan vi serverer en portion hver tredje sekund, fortæller Niels Kristensen.