Teaterformand: ”Vi glæder os til at se publikum smile igen”

I Rødovre Teaterforening har de svært ved at få armene ned, efter at kulturlivet har fået grønt lys til at genåbne. Det betyder nemlig, at foreningens forestilling i Kulturhuset Viften mandag den 31. Januar bliver en realitet. ”Og det er en forestilling man ikke må snyde sig selv for,” lyder det fra formand Svend Aage Branshøj.

Teaterformand Svend Aage Branshøj glæder sig over, at Rødovre Teaterforening igen kan vise forestillinger i Viften.