Smør-krig!

Klummeskribent Christian Christensen er 'Christians Chrummer' i Rødovre Lokal Nyt.

Foto: BRIAN POULSEN

Så kan man læse i avisen, er der nærmest var udbrudt borgerkrigslignende tilstande i Bilka.

Af klummeskribent Christian Christensen

Årsag: Bilka solgte smør til en 10’er pakken. Se, hvis der er noget, som kan drive vores ældre samfundsborgere til Bilka – så er det sgu chancen for tandsmør til konkurrencedygtige priser.

Vi andre spiser sgu da ikke smør længere. Vi er opvokset med minarine og Kærgården – så i princippet er vi fløjtende ligeglade. Fuldstændigt, som vi også er pænt ligeglade med ost med kommen og althea-bolsjer.

Men i Bilka i Randers – voldens og stoffernes jyske højborg – der skal jeg hilse og sige, at der kan man ikke administrere at kunne købe smør til en 10’er pakken.

Det fik I sær de ÆLDRE samfundsborgere op på dupperne. Et vidne udtalte: “Det var simpelthen for pinligt at se på. Der var ingen kø-kultur og især de ældre i køen råbte og skreg. Flere skubbede til hinanden og også den stakkels Bilka-medarbejder, der skulle fylde op. Jeg blev flov over, hvordan folk viste børn og unge, at man kan være.”

Jeg ved sgu da heller ikke, hvad Bilka tænkte på. At sælge smør til en 10’er tiltrækker jo KUN ældre mennesker. De løber direkte ned i køleskabet tager det smør de kan bære og så op til kassen. De køber jo ikke fladskærme, havemøbler, motorolie eller bleer. KUN smør!!

Det tog mange år for min mor at “vænne” sig til Kærgården, men prisen var ligesom mere tiltrækkende. Men ordet “smørbar” forstod hun ikke. Så når jeg kom på besøg, så ville min mor altid gerne have, at jeg ringede lidt i forvejen. Jeg tænkte, at det var fordi hun ville have kaffebordet klart, til vi kom, men nej, det var sgu for at “smøret” ikke skulle være hårdt…

Jeg prøvede at forklare hende, at hele fidussen med Kærgården ER at den er SMØRBAR. Nogle blev så pisseirriterrede over, at man ikke kunne smøre smøret ud – og alternativet, margarine, smager af røven til. Og så var der balancegangen om HVORNÅR man skulle tage smøret ud. For lige så godt koldt smør er, lige så klamt er det når det er blødt.

Så opfandt disse mennesker “blandingsproduktet” Kærgården med en smag af smør og nemt at smøre med.

SÅ DU SKAL IKKE TAGE DET UD AF KØLESKABET FØR DU SKAL BRUGE DET. SMART, IKK’?

Nu er det lige meget. For min Mor er død. Så behøver hun ikke at komme op at slås med andre ældre mennesker i Bilka.

Fuck krigen i Ukraine. Fuck gas- og el-priserne – men piller du ved udbuddet af gær, smør og kartofler, så skal du se løjer. Så kan Putin godt begynde at tælle dagene i sit kummerlig liv, for så kommer de Grå Ulve fra Randers og så bliver det slået på munden.