Af klummeskribent Christian ’Chrumme’ Christensen
Det gjorde jeg da en ældre jysk mand, havde forvildet sig ind på en Café i det indre København. Jeg stod lige bagved ham i køen.
“Jeg vil gerne have en kop kaffe” – så er vi i gang og jeg vidste bare, at det her, det bliver morsomt.
“Hvad skal det være for en kop kaffe” spurgte baristaen bag disken og pegede op på det ekstremt fyldige skilt med udvalget – “Æhh” sagde jyden og så lidt forvirret på skiltet “En sort kaffe med en bette skvat mælk i” – “æhhh” sagde baristaen “altså en Cafe Latte eller en cafe au lait?”
Nu begyndte samtalen at blive interessant. De talte helt tydeligt begge to dansk, men ingen af dem forstod en skid af hvad hinanden sagde.
Jyden: “æhh…jeg tror jeg tager den første, hvad sagde du den hed…”
– “En cafe latte, s’gerne. Skal det være en tall eller en grande?” svarede baristaen.
Igen kom jyden til kort. “Uha, hvad er forskellen?” –
“Det er størrelse. Stor eller lille?” –
“nåh det. Så snupper jeg en stor tak!” –
“Skal det være mælk eller havremælk?” – Det synes jeg godt nok var provokerende af baristaen at spørge om. Da må man sgu kunne læse sin kunde…
”Havremælk?? Nej det tror jeg ikke – bare almindelig mælk – bare en bette skvat!” – “hvad er dit navn?” jyden lignede et spørgsmålstegn “hvorfor skal du ha’ mit navn?” – “Så kalder jeg på dig, når din kaffe er klar!”
“Har i da ikke noget på kanden…?”
“Nej, den er frisklavet”
Jyden kiggede på mig og sagde: “Det var da en fandens masse spørgsmål, for at få en kop kaffe”.
Jeg smilte til ham og sagde: “Jeg tror også at du selv har et par spørgsmål, når du får din kaffe..!”
Så blev jydens navn kaldt op – og at se hans ansigt, da han så sin kaffe, var ubetaleligt. Men man kunne også godt se, at han bare ikke orkede af tage kampen op med baristaen. Så han sagde bare til sin kone: “Vi bestilte sgu da ikke flødeskum….og de er åbenbart løbet tør for kopper, for de har hældt kaffen på et øl-glas…!!”
Jeg tror ikke i den vildeste fantasi, at en gæv ældre nordjyde, ville gætte på, at den kaffe han drikker HVER dag klokken 7, klokken 15 og igen klokken 20 – hedder en Americano…
Jeg håber ikke, at den gode nordjyde senere beslutter sig for at prøve at gå ind i Joe & the Juice og bede om en appelsinjuice og en sandwich med skinke og ost…
Der findes intet bedre middel mod Københavner-snobberi – end en god gammeldags nordjyde. Jeg blev lige pludselig en lille smule mere stolt af, at være jyde..
