Grønt lys til salg fra Damhustorvet

Damhustorvet kommer ikke til at skifte navn til Grønttorvet, men frugt og grønt vil fremover blive linet op i lange baner i et telt midt på torvet. Politisk er der givet grønt lys til, at der kan opstilles salgsboder i længere periode i løbet af foråret og sommeren.

Måske kan der snart inviteres til deciderede torvedage på Damhustorvet. I første omgang har kommunen sagt ja til at der kan opstilles en salgsbod med frugt og grønt. Der er dog plads til flere boder i perioden fra 7. maj til den 1. august, hvor tilladelsen gælder.

Foto: Christian Valsted