70-års jubilæum: Historien om den grønne klub der spirede og voksede sig stor

For 70 år siden stiftede en håndfuld unge mænd en grøn fodboldklub, der hurtigt fik fodfæste, og i dag tæller tæt på 1000 medlemmer.

På det stiftende møde den 29. januar 1953 blev Berthil Nielsen valgt som formand for den nye fodboldklub, der i første omgang fik navnet "Rødovrevejens Boldklub", men senere samme år blev navnet ændret til Avarta.

En ny fodboldklub var født og de tidligere konkurrerende 'vejhold' havde sluttet sig sammen med det formål at lave deres egen rigtige fodboldklub.

Navnet er inspireret af middelalderlige og latinske kilder, hvor navnet ’Aworde’ gengives som ’Awarthae’, der betyder åbrink eller bevogtet sted ved åen.

Ifølge Avartas egne historiske arkiver er navnet en afledning af en betegnelse for området på den vestlige side af Damhusåen fra 1600-tallet.

På det stiftende møde i 1953 kunne der mønstres 15 mand, hvoraf den ældste var 17 år. Klubbens motto var "Et godt kammeratskab", og på trods af manglende erfaring voksede den grønblussede klub, med formand Berthil Nielsen i spidsen, lystigt i årene fremover.

I 1962 kunne klubben således tilmelde 17 hold til turneringer og var med 447 medlemmer den 9. største klub under SBU.

Sammenhold og kammeratskab

I de første mange år havde klubben hjemmebane på Rødovre Stadion, men siden 1960 har hjemmebanen været Espelundens Idrætsanlæg. Det nye klubhus blev indviet i 1970, og for Per Thomsen har de knoldede baner i Espelunden siden 60’erne været som et andet hjem.

”Avarta har været hele mit liv. Jeg var Carlsro-barn og opvoksede op sammen med klubben,” fortæller Per Thomsen, der allerede som 10-årig engagerede sig aktivt i klubarbejdet udenfor kridtstregerne.

Per Thomsen blev i 2020 æresmedlem i Boldklubben Avarta, men kærligheden til fodbold, og Avarta startede allerede i begyndelsen af 60’erne, hvor han løb efter bolde, når seniorerne trænede.

Det var først i 1965, da der blev oprettet børnehold, at Per selv kunne deltage aktivt i boldspillet, og selvom evnerne på banen aldrig rakte til kampe på klubbens 1. hold, blev han hængende i klubben og har siden varetaget stort set samtlige frivillige roller som træner, holdleder, bestyrelsesmedlem materialemand og sågar også klubformand i en meget kort periode.

”I starten havde jeg svært ved at affinde mig med, at jeg ikke var ligeså god som mine holdkammerater, men så gik jeg ledervejen i stedet for, og jeg har vist haft alle roller lige med undtagelse af træner for 1. holdet,” fortæller Per Thomsen.

Per solgte sodavand til seniorspillerne efter træning og hjalp med at smøre og fedte bolde ind.

”Jeg kom hurtigt i lære som frivillig leder, og det førte til, at jeg blev ungdomstræner, snuppede de dommerløse kampe ,og ellers anså Avarta som mit andet hjem. Det var et fantastisk sammenhold i klubben, og det er jeg på mange måder skabt af. Avarta var og er en social klub, og klubben gjorde mig til et socialt menneske,” fortæller Per Thomsen.

Venner for livet

I 70’erne og 80’erne voksede Avarta stødt og kravlede op gennem rækkerne. To af holdets spillere Tom Rosendahl og målmand Hardy Jensen, der senere blev formand ad to gange og indlemmet som æresmedlem, rundede 100 kampe for klubbens bedste hold, og i 1978 rykkede Avarta for første gang op i Danmarksserien.

I årene forinden var klubhusene i Espelunden ved Rødovre Parkvej blevet udbygget med blandt andet kantine, og i 1978 blev 25-års jubilæet fejret med en, ifølge Avartas egne arkiver, uforglemmelig fest på Orchidé-terassen i Rødovre Centrum med 200 deltagere.

Året efter takkede Berthil Nielsen af som formand efter 26 år på posten, og John "Johan" Olsen blev ny formand i Avarta. Berthil Nielsen vendte senere retur som formand i en kortere periode.

Sejrsrækken fortsatte i 80’erne, og i 1982 nåede Avarta semifinalen i pokalturneringen.

”Og her spillede vi B93 baglæns ud af Østerbro, men formåede på en eller anden mærkelig måde at tabe 3-0,” husker Erik ’Rico’ Hansen, der i perioden fra 1972-1987 spillede imponerende 402 kampe for Avarta bedste mandskab.

En bedrift, der ikke senere er blevet slået og ’Rico’ er derfor indehaver af klubrekorden for flest spillede kampe på 1. senior.

”Avarta var stedet jeg levede, når jeg ikke var på arbejde. Det var i klubben, og i omklædningsrummet jeg fik venner, lærte at tage ansvar, og i klubben jeg udviklede lederevner, som jeg senere har brugt i erhvervslivet. Jeg hørte ikke til andre steder, og det er nok også derfor at det blev til en hel del kampe,” siger Erik ’Rico’ Hansen.

Duften af superliga

Begyndelsen af 90’erne var turbulente i Avarta på flere måder. Klubben blev ramt af ’sparekniven’, som følge af en hårdt trængt økonomi i Rødovre Kommune, og i 1991 kunne Avarta konstatere en gæld på 800.000 kroner. Den største i klubbens historie.

Avarta blev derfor sat på en økonomisk slankekur, men det økonomiske uvejr var ikke det eneste der ramte klubben i starten af 90’erne. I 1993, året hvor Avarta fejrede 40-års jubilæum, var der først brand i klubbens kantine og senere samme år brændte ’Pergolaen’ foran kantinen. Senere på året blev indgangspartiet ødelagt af en storm, hvor også lynet slog ned i stadionuret.

Rent sportsligt leverede Avartas 1. senior dog varen på banen i 90’erne. I 1995 spillede Avartas bedste herrehold noget af det bedste bold, der nogensinde er set i Espelunden.

I fuldstændig suveræn stil fejrede holdet al modstand af banen og rykkede op i 1. division. Oprykningen blev en realitet den 11. juni 1995, da Avarta med tenniscifre bankede naboerne fra Glostrup IF32 med 6-0 på udebane.

To af målene blev sat ind af en ung 20-årig Martin Darré, som, godt 28 år efter, sagtens kan huske den euforiske stemning, der herskede i Avarta den sommer, hvor der et par uger i efteråret 1995 ikke kun duftede af stadionpølser i Espelunden, men også en smule af oprykning til landets bedste fodboldrække.

”Der var en helt speciel stemning i klubben. Vores gode resultater tændte et eller andet i hele klubben,” fortæller Martin Darré, der i alt spillede 184 kampe på Avartas bedste mandskab.

Fællesskabet sejrede

Det succesfulde Avarta-hold havde, ifølge Martin Darré, enkelte spillere, der havde niveauet til mere, men han mener, at det var sammenholdet og fællesskabet, der var Avartas sande styrke.

”Vores venstreside med Michael Madsen og Carsten Jensen havde superliganiveau, men vi var ikke markant bedre end mange af de andre hold. Vi havde et markant bedre sammenhold og det gjorde forskellen,” siger Martin Darré, der var fast mand på det hold, der sæsonen efter spillede i 1. division og efter tre runder lå til oprykning til Superligaen med 7 point.

”Jeg tror ikke, vi havde gjort os de store overvejelser omkring, hvad det indebar at spille i 1. division. Vi trænede som amatører og slet ikke på 1. divisionsniveau. Vi tog begejstringen med op i 1.division, men på et tidspunkt mødte vi virkeligheden. Fællesskabet bar os langt, men ikke hele vejen. Så var vi heller ikke dygtigere,” husker Martin om de to sæsoner i 1. division.

Kilde til inspiration

I 00’erne rykkede Avarta flere gange op og ned mellem 2. division og Danmarksserien, inden holdet i 2008, med træner Christian Grønbæk i spidsen, formående at bide sig fast som et etableret hold i 2. division.

Med på holdet var den erfarne angriber Morten Seifert Bierrings, der som 16-årig i 1998 var blevet solgt til den hollandske storklub PSV. Morten vendte hjem igen og var en af nøglespillerne under de succesrige år i 00’erne.

”Som seniorspiller har det været en fed oplevelse at spille klubben tilbage i divisionerne i 00’erne. Med Christian Grønbæk som træner havde vi i nogle år en knaldgod trup, hvor rigtig mange af os var vokset op i Rødovre og kendte hinanden rigtig godt. Det var ret specielt. Brødrene Thomsen og resten af teamet omkring Avartas 1. hold gjorde et ufatteligt stort stykke arbejde for holdet og klubben,” husker Morten Seifert Bierrings, der i dag driver ølbaren ’Terminalen’ kun et stenkast fra Avartas baner.

”Avarta har haft en kæmpe indflydelse på, hvordan jeg selv er formet som menneske og fodboldspiller. Mange af mine gamle trænere og ledere ser jeg stadig som en kilde til inspiration i dag. Deres frivillige engagement i klubben er det, som jeg synes gør Avarta til noget helt særligt. Det engagement er med til at skabe grundlaget for venskaber og fællesskaber på tværs af generationer,” fortæller Morten Seifert Bierrings.

Fællesskabet lever videre

Et fællesskab, som ifølge klubbens nuværende formand, Karin Frøidt, lever videre og i høj grad skal dyrkes fremover.

”Sammenholdet og klubånden lever stadig i bedste velgående i Avarta, men vi gør også en ihærdig indsats for at dyrke det. For græsset er altid grønnest, der hvor det plejes, og det samme gør sig gældende med klubånd – den skal plejes og vedligeholdes,” siger Karin Frøidt, inden hun fortæller, at klubben gør meget ud af at involvere og aktivere forældre i børnerækkerne, ligesom at der også er stort fokus på at knytte stærkere bånd mellem bredde og elite i klubben. Blandt andet har klubben indført indløb af børnespillere ved alle 1. seniors hjemmekampe for at give de små spillere en oplevelse og en kontakt til rollemodellerne fra 1. holdet.

”I det nye år starter vi op med ambassadører. Vores elitespillere vil alle få en ambassadørrolle, hvor de får tilknyttet et børnehold, som de jævnligt skal besøge. Elitespillerne skal blandt andet vise øvelser og finter og tale med de små spillere om træning, kampe og sammenhold. Vores mål med dette er både at øge boldfærdighederne hos de små og øge fællesskabet yderligere,” fortæller Karin Frøidt.

I de senere år har Avartas bedste mandskab fristet en tilværelse i Danmarksserien, men det skal der laves om på, hvis man spørger Karin Frøidt.

”Vi har både sportslige og strukturelle visioner for klubben. Vi sætter alt ind på at få vores elitehold tilbage i divisionerne, og forårets oprykningsspil vil forhåbentlig bringe os op, hvor det bliver rigtig sjovt,” siger hun.