– Vi har længe manglet et sprog for sex

Hvordan dyrker man sex i en kørestol? Hvordan er det lige, når man i forvejen har en hjerneskade? Og hvordan får man som medarbejder sagt overfor utilsigtede såvel som tilsigtede tilnærmelser i en travl hverdag?

Det er spørgsmål, som medarbejderne på rehabiliteringscenteret Ringsted Have i øjeblikket bakser med at finde svar på i forbindelse med uge 6, der på mange institutioner er den landsdækkende anledning til at tage snakken om et tabuiseret emne.

I denne uge har Ringsted Have nedsat en arbejdsgruppe, der har til formål at finde et fælles sprog for det svære sexliv. Ikke blandt centerets hjerneskadede beboere, men i første omgang blandt medarbejderne, der tæller et bredt udsnit af ergoterapeuter, sygeplejersker, logopæder og social- og sundhedsassistenter.

– Vi fandt ret hurtigt ud af, at der manglede et sprog for sex. Senere skal vi ud og undervise borgerne, men vi er simpelthen begyndt med personalet for at gøre os mere trygge i at tage samtalen om sex, der kan være svær for mange, siger Tanja Madsen, der er ansat som sygeplejerske i Ringsted Have, og slår fast:

– Vi skal have et sprog for at videreformidle sex overfor borgerne, men også for at markere grænserne for fysisk kontakt, der kan være vidt forskellige blandt medarbejderne.

Upassende

Hjerneskade kan skyldes ulykke eller sygdom, men fælles er, at borgerne på Ringsted Have bliver behandlet af et tværfagligt team, der har særlig viden og kompetencer inden for hjerneskadeområdet.

Som ergoterapeut har Michaela Bahn oplevet, hvad en frontalskade kan gøre ved borgerne, som simpelthen ikke kan regulere, hvad der er passende og upassende at sige eller gøre.

– Og hvad gør man så, hvis borgerne overskrider ens grænser? Her har vi snakket om, at man snakke højt om sine følelser, altså “når du gør det her, så er det grænseoverskridende for mig” eller med kropssprog vise, at her går grænsen. “Jeg er her ikke, fordi jeg skal have sex med dig”, siger Michaela Bahn, der mener, at det har været svært at finde fælles fodslag, fordi grænser er relative.

– Vi kommer meget tæt på borgerne, men det er meget forskelligt, hvor grænsen går. Mens nogle medarbejdere kan affeje grænseoverskridende oplevelser, fordi borgeren er hjerneskadet og derfor måske ikke kan gøre for det, kan andre ikke.

Vigtigt uge

Spørger man Christina Hansen, der som leder på Haslevhus Kvindekrisecenter i Haslev sparkede uge 6 i gang på Forenede Cares forskellige pleje- og omsorgscentre, er ugen vigtig, fordi den netop tager fat om et tabu.

– I år er der fokus på at understøtte samtalen omkring sex, for uanset om det er voldsramte kvinder, LGBT+-personer, hjerneskadede eller ældre borgere, har man en seksualitet, siger Christina Hansen og slår fast:

– Hvis vi ikke vi tør tage snakken om, at seksualitet kan give forøget livskvalitet trods udfordringer, arbejder vi jo ikke med det hele menneske.

Hun tror, at uge 6 kan give en god praksis for håndtering af emnet i arbejdet med borgerne.

– Det handler om at være på forkant med udfordringerne, og her har personalet på Ringsted Have været gode, fordi de har lavet nogle “forstyr ikke”-skilte, man kan hænge på døren, hvis man f.eks. vil onanere eller være intim med sin partner.

Lommekort og sexstillinger

Helt konkret har medarbejderne på Ringsted Have også snakket om at lave lommekort, som kan instruere dem og borgerne i at tale om sex og samliv.

Derudover har de sendt illustrationer af forskellige sexstillinger i kørestol ud til borgerne for at vise dem, hvordan og hvorledes.

– For det første har vi et ansvar, sådan helt juridisk, i forhold til at tage samtalen. For det andet er der en del studier, der viser vigtigheden af at snakke åbent om sex, for de fleste hjerneskadede ønsket et aktivt sexlix, siger Tanja Madsen, inden Michaela Bahn tilføjer:

– Vi har længe manglet et sprog for sex, men nu vi godt på vej med at klæde hinanden på til opgaven.