Det stod næsten allerede bøjet i neon, inden kampen overhovedet var gået i gang: Aalborg-kvinderne havde forlods vundet samtlige sine ni hjemmekampe i sæsonen, og det med en målscore på plus 70…
At de suveræne aalborgensere i det hele taget i sæsonen ellers kun havde sat to point til i tilsammen 18 kampe (paradoksalt nok i Ringsted i runde 1) – gjorde bestemt heller ikke oddsene bedre for TMS.
Ikke desto mindre slap gæsterne hæderligt fra kampen, som godt blev tabt med 25-30, men hvor udeholdet faktisk pressede Aalborg væsentligt hårdere end slutresultatet giver indtryk af.
For efter ellers at have været bagud med hele syv mål i slutningen af 1. halvleg, spillede TMS’erne fantastisk i de første 18 minutter af 2. halvleg, og var i den periode hele fem gange oppe på kun at være bagud med ét mål – sidste gang ved 23-22.
Hullet blev dog aldrig lukket helt, og til sidst slap kræfterne op, så værterne kunne trække lidt fra.