
Søndag den 21. august er der mulighed for at samle planter og få gode råd til at fremstille en god kryddersnaps, når der er snapsetur i Kværkeby Fuglereservat.
Turleder er snapsentusiasten Jens Kruse, der er en fantastisk fortæller og underviser. Han giver gode tips til, hvordan man laver sin egen livseliksir, så man selv kan nyde de gode dråber senere på året og mindes en dejlig sommersøndag.
Der gives råd om indsamlingstidspunkt og trækketider, og der er mulighed for prøvesmagninger.
Mødested er P-pladsen Bjergvej 77, Kværkeby 4100 Ringsted, og tidspunktet er 10-13.
Det er Kværkeby Fuglereservat og Blå Flag, Ringsted, der arrangerer turen.