Torsdag den 9. februar klokken 19.00-21.00 kan man opleve forfatteren bag de populære bøger om Blekingegadebanden, Peter Øvig Knudsen, på Ringsted Bibliotek, Tværallé 1-3, i en samtale med Sanne og Morten.
Samtalen kommer til at handle om læsning og litteratur med udgangspunkt i Peter Øvig Knudsens egne bøger, men også bøger, der har gjort et særligt indtryk på ham – både som læser og forfatter.
Peter Øvig Knudsen debuterede i 1995 med romanen ”Børn skal ikke lege under fuldmånen” og har siden udgivet en række faglitterære bøger om nyere dansk historie. Hans seneste bog er selvbiografien ”Jeg er hvad jeg husker: efter elektrochokket – mellem mirakler og mareridt” (2021).
Peter Øvig Knudsen har modtaget flere priser for sine bøger, blandt andet Cavling- og Rosenkjærprisen.
Samtalen med Peter Øvig Knudsen bliver optaget og udgivet som en episode i podcasten Æseløre. Her kan man lytte til samtaler om litteratur og få anbefalinger til bøger, man kan finde på biblioteket. Hver episode varer cirka 45 minutter og har sit eget tema, eller er en samtale med en kendt dansk forfatter.
Tilmelding og billetter på din billet på ringstedbib.dk. Billetprisen er 135 kroner og 105 kroner for KULT-medlemmer.