Renèe Jagd er et nyt spirituelt- og livsstilscenter, som er åbnet i Tinggade 1 i Ringsted.
Bag centeret står Renèe Jagd, som siden 2021 har haft praksis på Rørsangervej, og som nu er flyttet til større lokaler. Hun markerer åbningen med en reception fredag 3. februar klokken 16-19.

Renèe Jagd arbejder med mennesker, der ønsker personlig udvikling, afdødekontakt samt selvstændige, som gerne vil vækste deres virksomhed.
Hun har i flere år arbejdet som medie med en meget stærk afdødekontakt, som clairvoyant og healer. Hun tilbyder både 1:1 seancer, uddannelser, kurser, events og arrangementer både online og fremover også fysisk i de nye rummelige lokaler.
– Mine kunder får redskaber til at forstå og styre deres følelser og ikke mindst de blokeringer, som begrænser dem i at leve det liv de ønsker, siger Renèe Jagd.

Hun arbejder med livs-essens, udvikler klientens største potentialer og lærer, hvordan man kan være sin egen medspiller i sit liv. Hun har altid elsket at hjælpe andre mennesker og det er vigtigt for hende, at gøre en forskel i menneskers liv samt bidrage til udvidelse bevidstheden.
– Jeg er kanal for universet, så jeg kan give dig værktøjer til at forstå dit liv herunder betydningen af dit mindset, siger Renèe Jagd.
Renèe Jagt har fået en assistent, Charlotte Sperning Nielsen, der også er meget spirituel og kan aflæse, hvordan andre har det.
Karriereskifte
Renèe Jagd har ikke altid arbejdet med det alternative.
– Jeg har oplevet voldsomme ting. Jeg har selv været lagt ned både fysiske og psykiske smerter, og har måtte håndtere det, oplyser Renée Jagd.
Derfor lavede hun et karriereskifte. I mange år arbejdede hus i DSB i forskellige stillinger med medarbejderansvar. Hun har også haft et tøjfirma.
– For mig har det altid handlet om at møde mennesker og kunne se, hvordan de vokser i deres arbejdsdag, siger Renée Jagd.

I sit nuværende virke, handler det også om at møde mennesker og blandt andet hjælpe dem til at finde støre balance mellem krop og sjæl og udnytte deres potentiale.
Brug for universet
Via clairvoyance og afdødekontak kan Renée Jagd svare ja eller nej på svære spørgsmål. Samtidig gives en vejledning i, hvad hun ser som det optimale.
– Det behøver ikke være noget konkret folk kommer med. Der ligger altid beskeder og venter på én. Det er en hjælp fra universet, siger Charlotte Sperning Nielsen.
– Jeg synes man skal komme ind og stille spørgsmål og mærke energien, siger Renée Jagd.
– Slip kontrollen og gå med flowet, så sker det hele af sig selv, lyder hendes råd.
Renèe Jagd er ikke i tvivl om, at det bliver fantastisk med sit nye center i Tinggade.
Hun holder flere workshops og uddannelser i løbet foråret bland andet den 11. februar, hvor der er Intuitiv workshop, den 23. februar er der healings og meditationsaften og, i weekenden den 25. og 26. februar Reiki1 kursus.
I marts er der også healings- og meditationsaften samt Reiki 2 kursus. De præcise datoer kan ses på hjemmeside www. Reneejagd.dk og på Facebook ”Renée Jagd – Free Group.
Snart åbner der også en webshop med salg af engle- og orakelkort samt Bali Pure sprays, som også sælges i butikken, der har åbent efter aftale og til diverse events.
