Livet i kirken – kirken i livet

Foto: Bjørn Armbjørn
Anders Butenko har etableret et gospelkor i Ringsted, med stor succes fra start.
Anders Butenko har etableret et gospelkor i Ringsted, med stor succes fra start.

Kirkeuge: »Livet i kirken – kirken i livet« er tamaet ved kirkeuge i Ringsted, som finder sted fra den 7.-15. november.

Der venter hele ni dage med liv i begge sognets kirker, Sct. Bendts Kirke og Klostermarkskirken, når Ringsted Sogn holder kirkeuge fra lørdag den 7. til søndag den 15. november.

Et liv, der møder alle mennesker i alle aldre, hvad enten de kommer til gospelgudstjeneste eller hotdoggudstjeneste, natkirke, aftengudstjeneste eller søndagsgudstjeneste, klassisk koncert, jazzkoncert eller korkoncert, foredrag eller rundvisning, Mortensaftensmiddag eller til et af de mange møder, der bliver holdt Kirkeugen igennem.

"Livet i kirken – kirken i livet" er lige netop kirkeugens tema. For i livet i kirken er ikke alene det liv, der møder os – men også det liv, vi selv er med til at sætte ansigt på, og som vi tager med os ud i livet uden for kirkens mure. Derfor er det kirkens opgave at møde folk, hvor de er i dag, og ikke, hvor de var i går.

– I det hele taget er det kirkeugens idé at få sprængt kirkens mure og invitere så mange som muligt indenfor og tage jer med til, hvad vi som en levende, udadvendt kirke er rigtig gode til og har at give jer, fortæller sognepræst Otto Lundgaard. – Det er andet år i træk, at menighedsrådet og kirkens medarbejdere i en uges tid midt i november åbner kirkens døre for, at kirkens liv i allerhøjeste grad omfatter mangfoldighed og rummelighed. Derfor tilbyder vi i kirkeugen 2015 et mere indholdsrigt program end sidste år og håber herigennem, at give jer det indtryk, at kirken er for alle.

Nye tiltag

Kirkeugens mange gudstjenester og aktiviteter vil på den ene side afspejle inden for en uges tid, hvad der året igennem sker i kirkerne. På den anden side er der i kraft af Kirkeugen opstået nye tiltag, som forhåbentlig vil have borgernes interesse. Menighedsrådet tidligere har modtaget opfordringer om nye tiltag.

Derfor vil en af Kirkeugens gudstjenester være en gospelgudstjeneste, som sognepræst Hanne Vesth har tilrettelagt sammen med Anders Butenko. Han har i løbet bare af et par år har fået Ringsted Gospel Choir op at stå til et velsyngende og medrivende gospelkor.

– Derudover vil vi også imødekomme flere opfordringer om at komme i kirke og spise varm mad med en kort aftengudstjeneste Mortensaften, hvor vi bagefter samles til mortensand og ris à la mande. Det giver faktisk meget at sidde med til bords, når kirken indbyder til at komme at være med, siger Otto Lundgaard.

Med undtagelse af to arrangementer med varslet deltagerpris vil alt, hvad der kommer ind til kirkeugen, gå til Menighedsplejen i Ringsted Sogn, som inden længe står over for uddeling af julehjælp.

Kirkeugen åbnes officielt med gudstjeneste i hver af sognets kirker søndag den 8. november, men der tyvstartes allerede klokken 12.30 om lørdagen med en Alle Helgen-koncert i Sct. Bendts Kirke.

Hele Kirkeuge-programmet kan læses på www.ringstedsogn.dk, og Ringsted Sogns Facebookprofil.