Klogere på skøre knogler

Farmaceut Bettina Øde, Kalundborg Svane Apotek holder foredrag ved Osteoporoseforeningens møde i Ringsted. Privat foto
Farmaceut Bettina Øde, Kalundborg Svane Apotek holder foredrag ved Osteoporoseforeningens møde i Ringsted. Privat foto

Knogleskørhed er en kronisk sygdom, der ikke alene betyder, at man lever med livslang øget risiko for at brække sine knogler, men i mange tilfælde også medfører smerter.

Begge dele kan der dog heldigvis gøres noget ved. Det fortæller farmaceut Bettina Ødegård, Kalundborg Svane Apotek om, i forbindelse med Osteoporoseforeningens møde i Ringsted mandag den 20. april fra klokken 15-17 på Hyldegården, Hyldegårdsvej 2. Ringsted.

Alle er velkomne. Der tages en beskeden entré, både for medlemmer af Osteoporoseforeningen og for øvrige.

Tilmelding skal finde sted senest fredag den 17. april til Birthe Schultz på telefon 40 61 50 23 eller e-mail birthe@klosterkilden.dk.