Kæmpeordre| til byggefirma

Enemærke & Petersen satser på renovering for andels- og boligforeninger.
Enemærke & Petersen satser på renovering for andels- og boligforeninger.

382 millioner kroner og arbejde til 100 mand i mere end to år. Det er ifølge DAGBLADET Ringsted udbyttet af en ordre, Enemærke & Petersen har fået fra Boligforeningen Århus Omegn, der skal have renoveret en større boligafdeling.

Enemærke & Petersen etablerede for knap to år siden en afdeling i Aarhus, og forventningen var, at den ville komme til at spille en nøglerolle i firmaets vækst. Enemærke & Petersen er nemlig specialist i at renovere alment boligbyggeri fra 60'erne, og det vil der være et stigende behov for i Aarhus og andre af de større jyske byer, vurderer firmaet.

Ordren fra Aarhus er den største, firmaets jyske afdeling endnu har vundet, skriver avisen.