Ild i skur

Tirsdag klokken 07.12 rykkede både brandvæsnet og politiet ud til en privat adresse på Køgevej i Kværkeby øst for Ringsted, hvor der var ildebrand i et skur.

På stedet var en voksen og nogle børn til stede, men de havde forladt deres bopæl, hvis branden i skuret skulle brede sig.

Brandvæsnet fik begrænset branden til skuret, hvoraf dele blev revet ned i forbindelse med brandslukningsarbejdet.

Kun skuret og dets inventar led skade som følge af branden, der skal undersøges nærmere af politiet for at afklare, hvorvidt nogle elektriske installationer i skuret kan have været årsag til brandens opståen.

Ingen personer eller dyr kom til skade ved branden.