Mandag klokken 16.19 kontaktede en 44-årig mand fra Benløse ved Ringsted politiet, fordi han netop havde afslået et uopfordret håndværkertilbud fra to udenlandske mænd.
De to mænd havde henvendt og tilbudt deres arbejdskraft ved en bolig på Vænget, hvilket anmelderen ikke var interesseret i. Mændene var efterfølgende kørt fra stedet i en hvid varebil med engelske nummerplader i retning mod Holbækvej.
Anmelderen havde erfaret, at de to mænd tilsyneladende havde tilbudt deres arbejde flere andre steder, men uden succes.
Politiet fandt ikke den pågældende varebil og vil i øvrigt også råde bygningsejere til at være særdeles skeptiske ved sådanne uopfordrede henvendelser om håndværksarbejde.
– Erfaringerne ved indgåelse af en aftale er ifølge tidligere henvendelser til politiet, at der ofte bliver strid om arbejdets kvalitet eller prisen for det udførte arbejde, lyder det fra Midt- og Vestsjællands Politis presseafdeling.