Gode kammerater blev hyldet

Der var klapsalver og rosende ord, da syv af kommunens bedste kammerater blev hyldet ved en ceremoni.

Syv af kommunens bedste kammerater blev i går hyldet ved en ceremoni i Ahornhallen. Det var Lions Club Ringsted Knud Lavard, der havde indbudt til en sammenkomst, hvor nogle af kommunens idrætsforeninger stillede med deres vindere af kammeratskabsprisen. En pris, der skal sætte fokus på, hvad en god kammerat er.