Giftige alger lukker populær badesø

Foto: Jens Wollesen SJ-MEDIER, Yngve Saxil Andersen
Blågrønalger har det med at samle sig tæt på søbredden. Foto: Jens Wollesen
Blågrønalger har det med at samle sig tæt på søbredden. Foto: Jens Wollesen All rights reserved! Jens Wollesen +4520471563

Normalt er Det Blå Flag hejst ved Haraldsted Lillesø ved Holbækvej nord for Ringsted, men Ringsted Kommune har mandag meddelt, at flaget er taget ned, fordi kommunen har fundet blågrønalger i søens vand.

Blågrønalger kan give gener så som opkast og dårlig mave og derfor opfordres alle til at undlade at tage en dukkert i søens vand. Ligeledes skal man også holde hunde fra at komme i vandet.

Kommunen har ved søen opsat skilte med »badning frarådes«. Indtil Det Blå Flag er hejst igen, opfordrer kommunen alle til at holde øje med vandets udseende og følge de generelle råd, der står på de opsatte informationstavler ved badestederne.

Ringsted Kommune holder flere gange ugentligt øje med, om der er masseopblomstringer af alger i Haraldsted Lilles og Det Blå Flag vil blive hejst igen, når vandet er til at bade i. Ringsted Kommune sender også løbende information ud om badevandets tilstand på deres hjemmeside www.ringsted.dk