Fakta skal være »usvær« at handle i

Foto: Dan Qvitzau
Åbningen af den fornyede butik markeres med en række særlige gode tilbud fra torsdag den 2. februar. Butikschef Connie og resten af personalet glæder sig til at vise den nye butik frem for kunderne. PR-foto
Åbningen af den fornyede butik markeres med en række særlige gode tilbud fra torsdag den 2. februar. Butikschef Connie og resten af personalet glæder sig til at vise den nye butik frem for kunderne. PR-foto

Fakta i Jyllandsgade i Ringsted bliver nu moderniseret og gøres klar til fremtiden. Det skal være lettere at spise bedre. Derfor vil kunderne opleve mange forbedringer i den nye butik.

fakta vil også give kunderne madidéer. Her tilbydes nem og hurtig inspiration til aftensmaden. Hver uge kommer nye, nemme og hurtige retter til lave priser, bebudes det i en pressemeddelelse. Varerne til disse retter er samlet i en centralt placeret køler. Butikken har også fordoblet udvalget af færdige salater og enkle måltidsløsninger.

Frugt- og grøntafdelingen er gjort større, og sortimentet er udvidet med flere økologiske varer, bær og sæsonaktuelle varer. Kvaliteten af frugt og grønt er højnet. Rytmer og rutiner i butikken skal sikre kunden, at det altid er friske varer, der er på hylderne. Er kvaliteten ikke på plads, »gi'r vi en kvajebajer«, lyder løftet.

Kødsortimentet er udvidet markant Der er lanceret flere forskellige kødkoncepter, som skal styrke udvalget af kød i fakta: Angus oksekød, dansk ungkvæg, frilandssvinekød og fritgående kyllinger.

Andre nye tiltag i butikken er: Brødskabet – med friskt brød. »Mejeriet« med styrket sortiment og nu 48 produkter fra Thise Mejeri. Det er den eneste discountbutik i Danmark, ja faktisk hele verden – der har Thise på hylderne. »Verdensmad« med et bredt udvalg af udenlandske specialiteter.

Specialøl, med altid minimum 35 varianter at vælge mellem. Eneste undtagelse at, at fakta har ikke dyre øl.

På vin og specialøl gør fakta det også lettere at vælge den vare, som passer til kundens mad, humør og temperament – med et særligt hyldeskilt og nemme symboler på alle varer.

Det er ikke kun nye varer og sortimenter, som skal gøre det nye fakta til et bedre sted at handle. Butikken er også frisket op. Den er moderniseret og bygget op med klare farver og billeder inde i butikken. Der er investeret i nyt inventar til frugt og grønt samt et meget massivt og tydeligt tilbudsområde midt i butikken – Markedspladsen.

Ved kassen er der indført »maks. 4 i kø«. Det skal sikre en hurtig betjening.

Salgschef Jesper Sørensen glæder sig til at vise kunderne den nye butik:

– Det nye fakta giver en række ekstra fordele til vores kunder, som har en ting til fælles: Vi vil gøre det mere usvært for vores kunder at få bedre mad i det daglige, siger han i en pressemeddelelse.

Ombygningen sker som led i en investering fra faktas ejer, Coop, på cirka 300 millioner i at omstille alle kædens 400 butikker.

Åbningen markeres med en række særligt gode tilbud fra torsdag den 2. februar. Butikschef Connie og resten af personalet glæder sig til at vise den nye butik frem for kunderne.