Det kan du opleve tirsdag

Foto: Per
Vor Frue Kirke. Adgang til handicaptoilet og brolægning      Foto: Per Christensen
Vor Frue Kirke. Adgang til handicaptoilet og brolægning Foto: Per Christensen Per Buurgaard Christensen

Der er babysalmesang i Sognegården, Klostervænget 2A, Ringsted, tirsdag den 8. oktober klokken 10.30.

Der er studiekreds i Den gamle Skole i Benløse By 43, klokken 10-11.30. Her skal det handle om treeingheden – far, søn og ånd.

Ringsted Museum og Arkiv, Køgevej 41, har åbent klokken 11-16.

Tirsdagsklubben får besøg af Poul O. Nielsen, Vetterslev, som vil fortælle om sine rejseoplevelser fra New Zealand. Det er klokken 14 i Gyrstinge Præstegård.

Ringsted Kommune får overrakt Brolæggerlauget i Dansk Byggeris brolæggerpris for et flot og funktionelt torv. Det sker på Ringsted Torv klokken 14.

Klokken 19 kan man i Ringsted Kulturhus, Søgade 3, høre om det nye Steno Diabetes Center Sjælland. Det er den lokale motivationsgruppe under diabetesforeningen, som står for arrangementet.

Kino Ringsted viser »Downton Abbey« klokken 19.