Ringsted: Sjældent har der duftet så godt i den ene kantine på EUC Ringsted. Allerede inden man trådte ind af døren var man ikke i tvivl om, at det netop var her at bedømmelsen af Årets Bedste Kage og Årets Bedste Brød var i gang.
Seks lange borde fyldt med lækre lagkager, robuste rugbrød og flotte flutes var årsag til de liflige dufte. Selvom man havde lyst til at kaste sig over det hele, var det dog kun de tre kagedommere og de tre brøddommere, der fik lov til at smage. Menigmand må vente til endelige finale på Rådhuspladsen i København den 20 oktober.
DAGBLADETS fotograf fangede stemningen til prøvesmagningen, som kan ses i billedgalleriet.