Bronze til Ringsted-gymnaster ved Nordiske Mesterskaber

Foto: Dan Qvitzau

Formkurven kulminerede på det helt rigtige tidspunkt for Ringsted IF's juniordrenge, som lørdag sikrede sig bronze-medaljer ved de nordiske mesterskaber i TeamGym i Odense. Dermed opnåede de målsætningen om en podieplads i en international konkurrence. Afholdelsen af mesterskaber går på omgang mellem de deltagende nordiske lande, og i år havde Ringsteds hold altså »hjemmebane« på Fyn.