Onsdag aften mødte Benløse Floorball det sidste af holdene i Ligaens grundspil, og selv om Rødovre havde fordel af hjemmebane, så blev det heller ikke den en gang så dominerende klub, der formåede at stikke en kæp i hjulet på de senest kårede danske mestre.
6-3 vandt Benløse efter en kamp, der nærmest fandt sin afgørelse to gange.
Første gang midt i anden periode, hvor Benløse havde fået udvist Nicholas MacCabe i fem minutter for en lidt for aggressiv spillestil, der sendte en modstander på hovedet i banden, dommeren udover banden og kampens ene af to tilskuere ned af hans medbragte klapstol bag målet.
Udvisningen syntes storebror Daniel MacCabe åbenbart var urimelig, så han lavede efter godt et minuts undertal et soloraid og fik afsluttet, så Rødovre-keeper Oliver Have måtte give en retur. Dén var Simon Møller over som en tiger, og så stod der 4-1.
Hjemmeholdet nåede at få reduceret, mens Benløse stadig var en mand mindre på banen, og 2-4 efter anden periode, blev til 3-4 og fornyet spænding i kampen godt fem minutter inde i tredje og sidste periode.
Benløse kom specielt under pres, da Milan Adam røg ud i to minutter, men Emil Brixager tog godt fra i målet, og så er Mathias de Fries per definition en rutineret, snu rad.
Just som undertallet var ved at være overlevet, fik han en mulighed for at løbe kontra, og han sørgede for at få en modstander i hælene, så denne i sin iver for at bremse nærmest ikke kunne undgå at lave straffeslag.
Det scorede Simon Bucko på, og med seks et halvt minut gjorde Mikkel Christensen til dobbelt målskytte ligesom Daniel Nygaard var det qva et par gedigne langskudsmål.
Sjette sejr ud af lige så mange kom i hus for Benløse, der søndag endedyldigt kan sikre sig grundspillets førsteplads, når Copenhagen kommer på besøg. Glipper dén, så er der en sidste mulighed, når Rødovre kommer til Ringsted den 9/12 for at få afgjort et tidligere corona-udsat opgør.
Her billeder fra kampen. Foto: Jeppe Lodberg