Billardklub får stort tilskud

Billardklub får stort tilskud
Foto: Jens Wollesen SJ-MEDIER
Snart kan Ringsted Billard Klub se frem til nye billardborde. Foto: Jens Wollesen
Snart kan Ringsted Billard Klub se frem til nye billardborde. Foto: Jens Wollesen All rights reserved! Jens Wollesen +4520471563

Det er altid rart med spritnyt udstyr, der kan optimere forholdene i klubben. Netop dette kan Ringsted Billard Club snart se frem til.

Ringsted Kommunes Folkeoplysningsområde har nemlig på det seneste møde stemt for, at billardklubben kan få dækket en række af klubbens kommende udgifter til nyt udstyr, hvor de har indhentet et tilbud på 76.350 til nye billardborde.

Prisen bliver dog noget mindre, da Ringsted Billard Club får dækket op mod 2/3 dele af omkostningerne, hvilket svarer til 40.000 kroner, som klubben i første omgang også søgte om.

I vurderingen af Folkeoplysningsområdet blev der lagt vægt på, at klubben opfylder samtlige kriterier for at kunne få tilskud til det kommende indkøb.

I selve ansøgningen fremlagde Ringsted Billard Club, at der var behov for fire nye billardborde til at afvikle en række holdturneringer. Samtidig forklarede de i ansøgningen, at det ikke var mere end et år siden, at de gamle borde fra 1987 blev udskiftet.

Ringsted Billard Club har i alt 38 medlemmer fordelt på forskellige aldersgrupper. Derudover råder klubben yderligere over ca. 30 medlemmer, der er en del af Ældre Sagen.

Udskiftningen af bordene vil ske i denne måned og i begyndelsen af august.