Professor om aftale: Borgerne vil opleve det som en nedskæring

De 2,4 milliarder, som kommunerne får ekstra næste år, får hurtigt ben at gå på og svarer ikke til de reelle merudgifter, der er, påpeger ekspert.

Debat: Hemmelige takster i budget 2024

Den nye økonomiaftale indgået mellem Kommunernes Landsforening og finansministeren kan blandt andet komme til at betyde nedskæringer i den kommunale ældrepleje, selvom der på papiret er kommet flere penge, vurderer ekspert. Foto: Jens Wollesen

Foto: Jens Wollesen
<p>Den aftale, der netop er indgået mellem regeringen og landets kommuner, er en stram økonomiaftale set fra kommunernes side, men nødvendig set fra finansministerens side af bordet. Selvom der på papiret bliver 2,4 milliarder kroner mere til kommunal service i 2024, så vil det ude i den allerede pressede kommunale virkelighed betyde, at økonomien bliver stram, og at der må træffes svære beslutninger om at prioritere i servicen &#8211; altså skære ned. Sådan lyder det fra professor i statskundskab Kurt Houlberg fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE. </p>