Det oversete kollaps

Foto: Kenn Thomsen

Af Ken Patrick Petersson (A), kandidat til regionsrådet i Region Hovedstaden

I marts 2020 lukkede vi meget fornuftigt hele samfundet ned, fordi vi var bange for at sygehusvæsenet kollapsede. Stort set alle var enige og alle politikere stod i kø for at virke handlekraftige.

Nu er kollapset er sket, men alle sidder på deres hænder.

Masser af sengepladser er blevet lukket ned, fordi der ikke er personale til at passe de syge, masser af steder er der så få ansatte tilbage, at de tvinges til at tage ekstra vagter.

Mange ansatte er holdt op med at tage telefonen, da de har brug for at holde fri bare en gang imellem.

Flere flygter fra sundhedsvæsenet og opgiver at være med til at redde væsenet fra kollaps.

Der er ansatte i massevis, som går ned med stress, fordi de ikke kan gøre den forskel, som de ønsker.

Der er ikke nogen ansatte, som har taget jobbet for pengenes skyld, dertil er lønnen simpelthen for lav.

Den nedadgående spiral er i fuld gang.

Stillingsopslag efter sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, ambulancereddere får ikke ansøgere. Antallet af forgæves rekrutteringer er katastrofalt højt.

Så frygten fra sidste forår er nu virkelighed mange steder. Der er ikke brug for tale, der er brug for handling. Kollapset er sket.

I vores serie om medicin og ældre møder vi en sygeplejerske, der doserer medicin for 14 dage til en ældre dame – vi snakker med sygeplejersken om tidsforbruget, hvad tiden ellers kunne bruges på, og vi skal have videoklip fra doseringen. Sjællandske Medier