Det var Vigs unge pølsemand, 16-årige Emil Olsen, som opdagede branden i nat i en landejendom på Bøgebjergvej mellem Jyderup og Kelstrup ved Vig.
Det fortæller hans 18-årige bror, Kristian Olsen.
– Han opdagede, at der var helt tilrøget, og så råbte han os andre op, fik vores to hunde ud og fik tilkaldt 112. Han var rimelig vaks, fortæller han.
Emil Olsen har pølsebiksen ved Vig Station, og den vil ifølge Kristian Olsen holde lukket de næste par dage, fordi hans lillebror stadigvæk er påvirket af den røg, som han indåndede i nat.