
Et tog på Nr. Asmindrup Station holder nu stille på et sidespor efter at der udbrød brand ved motoren.
Alarmen tikkede ind klokken 12:55, men indsatsleder ved Vestsjællands brandvæsen i Odsherred, Søren Jakobsen oplyser til sn.dk, at der ikke er nogen passagerer, der er kommet til skade og at der er kontrol over situationen.
– Det er kun toget, der har taget skade og ikke kan køre længere, siger indsatslederen.