To positive overraskelser mødes

Høng og Fårevejle har overrasket positivt i serie 1, og lørdag mødes de til et lokalopgør i Høng.

Høng tager imod Fårevejle

Både Fårevejle og Høng har fået en fantastisk flot start på sæsonen og indtager efter seks spillerunder henholdsvis fjerde- og femtepladsen i serie 1. I sidste weekend tabte begge hold dog – Fårevejle 2-4 hjemme til B73, Slagelse, Høng ude 1-2 til Tune – men det ændrer ikke på, at de to hold har været rækkens positive overraskelser, set ud fra et nordvestsjællandsk perspektiv.