Smid Skovhavegårds kirsebærsauce ud

Tjek lige kirsebærsovsen en ekstra gang inden du hælder den ud over risalamanden. Fødevarestyrelsen advarer i dag om, at der er fundet gæring i kirsebærsauce fra Skovhavegård Plantage ved Vig. Det gør saucen helt uegnet at spise og producenten tilbagekalder derfor produktet, og opfordrer folk om ar smide den ud eller levere den retur, hvor den er købt. Saucen er blevet solgt mange steder i både lokalområdet og i de omkringliggende kommuner. Kirsebærsaucen er er solgt i Weck-glas og indgik også i et ukendt antal julegaver til kommunalt ansatte i Odsherred.