Send endelig flere penge

Forhåbentlig kan det tidligere børnehus på Odden til næste år blive et livligt aktivitetshus for hele Odden.
Forhåbentlig kan det tidligere børnehus på Odden til næste år blive et livligt aktivitetshus for hele Odden.

Ja, de er kommet et langt skridt med at samle penge ind til det lokale aktivitetshus på Odden. 155.000 kronerer der indsamlet lokalt, men der er stadig et pænt stykke vej at gå.

Mindst 300.000 kroner kræver banken, og jo flere penge, der kommer ind, jo nemmere bliver det at holde huset »kørende.« Det siger Jørgen Revsbech, der er blandt de lokale ildsjæle.

I de næste par dage sendes en nylig rapport fra et arkitektfirma ud om husets tilstand og en beskrivelse af husets vedligeholdelsesbehov de næste 10 år, og det ser fint ud, lyder det fra Jørgen Revsbech, der slår fast, at rygter om svamp i huset, er stærkt overdrevet.

»Der er en trappe bag på huset, hvor gelænderet er ved at ruste igennem, men ellers er det kun småting der skal laves i huset. Den rapport får alle dem, der var med til sponsormødet om huset, og så skal vi have dialog med dem, der har været positive omkring støtte,« siger han til dagbladet Nordvestnyt.

Indsamlingen er noget nær halvvejs, og Jørgen Revsbech fortæller, at alle der ønsker det, kommer på en såkaldt sponsortavle.