Pilgrimsvandringer trækker fulde huse i kirken og landskabet

Odsherred Provsti står bag 11 pilgrimsvandringer, som i løbet af året besøger alle provstiets kirker og fører deltagerne gennem kendte og ukendte ruter i Odsherreds varierede natur. I lørdags gik turen fra Højby Kirke til Nykøbing Sj. Kirke.

Pilgrimsvandringer trækker fulde huse i kirken og landskabet

Omkring 90 mennesker deltog i lørdagens pilgrimsvandringen fra Højby Kirke til Nykøbing Sj. Kirke.

Foto: Pipaluk Balslev

Der er godt fyldt på kirkebænkene i Højby Kirke, da den lørdag morgen klokken ti åbner dørene. Kirkegængerne er klædt i praktiske sko og fornuftigt tøj. Et par stykke har endda vandrestave med. I kirken er der en kort andagt, hvor sognepræst Louise Buch Jensen fortæller om dagens rute. Og så bliver der sunget Op al den ting, som Gud har gjort, inden de omkring 90