– De blodprøver viser, at dyrene er så forurenede, at de skal være i karantæne i mindst 13 måneder, fortæller en rystet Jesper Andersen fra sin gård Birkemosegaard, hvor hans familie siden 1968 har drevet økologisk landbrug.
Jesper Andersen er en af de indtil videre seks landmænd i landet, hvis besætninger har fået målt for høje mængder af PFAS i blodet efter at have afgræsset statens kystnære arealer.
-Vi har gjort det i god tro. Vi gør det for at pleje naturen og skabe gode og sunde dyr. Jeg har det forfærdeligt med det her. For jeg har jo sendt PFAS-kød på markedet, lyder det fra den økologiske landmand.
Blodprøverne fra Jesper Andersens køer blev taget i januar, da planteprøver fra de statsejede, kystnære græsningsarealer, som hans kødkvæg afgræsser, viste for højt indhold af PFAS.
Køerne under offentligt tilsyn
Grundet det høje indhold af PFAS i blodet på Jesper Andersens dyr, har Fødevarestyrelsen sat dyrene under offentligt tilsyn. Det betyder, at de ikke må flyttes eller slagtes, uden at Fødevarestyrelsen får besked.
– Officielt er jeg sat til tilsyn med fem. Men jeg ved jo hvilke dyr, der har gået på samme mark, så dem tager jeg automatisk med selv. For jeg kan ikke forsvare at sende det dyr ind i markedet, når jeg ikke ved, om der er PFAS i kødet eller ej, siger Jesper Andersen, der derfor har sat 15 af sine 130 dyr under tilsyn
Myndighederne tog prøverne, fordi en undersøgelse i januar viste for højt indhold af PFAS i græs og vand i 60 ud af 67 stikprøver fra kystvendte, statsejede arealer. De høje koncentrationer af PFAS stammer med stor sandsynlighed fra havskum, der blæser indover de statsejede græsningsarealer.
-Du aner ikke, hvordan det er, at have kæmpet for at lave de bedste fødevarer i det her land og få den her ned over nakken. Det er så ødelæggende og demotiverende. Vi var de første i Odsherred til at modtage fødevareprisen. Og nu står vi her og græder, siger Jesper Andersen.
Skal holde slagteklare dyr i live
At dyrene ikke må slagtes eller flyttes, uden at Fødevarestyrelsen får besked, betyder i praksis, at Jesper Andersen sidder tilbage med slagteklare dyr, og det giver store udfordringer.
– For hvor skal jeg have de dyr henne? Jeg kan godt finde andre steder i lokalområdet, hvor de kan gå til sommer. Men det er folde, der ikke eksisterer. Jeg skal ud at etablere hegn.
– Der bliver født to dyr om ugen, og så skal der helst også forsvinde to dyr ud i den anden ende per uge. Lige nu har jeg kun 130 dyr. Men køerne bliver ved med at få kalve. Jeg får pladsproblemer til efteråret, hvor de ikke går på græs. Jeg skal fodre dem, der egentlig skulle være slagtet. Og dyrene bliver jo ikke mere værd. Det er et slagteklart dyr, der skal holdes i live i minimum 13 måneder mere.
– Jeg kan slet ikke vurdere, hvad det kommer til at koste mig. Og vi ved ikke, om det stopper der, siger Jesper Andersen, der endnu ikke kender omfanget af, hvor mange af hans dyr, der har for højt indhold af PFAS.
– Jeg formoder, at det ikke er så slemt med de dyr, der har afgræsset andre arealer. For de marker ligger i læ bag sommerhusene. Og dyrene er der i kortere tid. Så jeg formoder, at indholdet er lavere, hos dem.
Håber kalvene går fri
Men der slutter bekymringen ikke for Jesper Andersen. PFAS overføres fra moderen til fosteret, så en kalv, født af en ko med for højt indhold af PFAS, skal også under offentligt tilsyn. Derfor skal Jesper Andersen på torsdag have taget blodprøver fra nogle af de kalve fra køer, som har græsset på det areal, hvor der er fundet forhøjet indhold af PFAS.
På spørgsmålet om, hvad Jesper Andersen vil gøre, hvis målingerne fra kalvenes blod også er for høje, bliver han tavs. Efter en længere stilhed siger han:
– Det må du ikke sige. Det er mit håb, at kalvene er fri. Hvis de kalve er belastet, så knækker filmen nok. At jeg skal have en hel besætning, der er lagt ned. Det kan jeg ikke se mig ud af. Så det må du ikke sige, siger den dybt berørte landmand.
