Ni nye mentorer har meldt sig

Håb: En artikel i Nordvestnyt har fået flere nye frivillige til at melde sig for at hjælpe børn i projektet Lær for Livet.

Ni nye mentorer vil hjælpe børn

Odsherred: “Tabitha er en fremmed, der ser mig som den, jeg er, og kan lide mig som den, jeg er. Og hun forsvinder aldrig.”

Rikke Asbech har udviklet sig med syvmileskridt både fagligt og socialt, siden hun fik Tabitha Johansen som mentor. Nu har ni nye mentorer meldt sig. Foto: Pia Larsen

Sådan beskriver 13-årige Rikke Asbech den mentor, der siden april har ændret hendes liv. Fra at være i en evig konflikt og konstant kæmpe med skolearbejdet har Tabitha Johansen fået hjulpet teenageren med at få styr på både livet og lektierne.

En artikel i Nordvestnyt fortalte før jul om, hvordan projekt Lær for Livet har gjort en kæmpe forskel for et barn med store problemer socialt og fagligt. Mange andre børn som hun har brug for lektiehjælp og støtte. Og artiklen har fået ni nye mentorer til at melde sig, lyder det fra projekt Lær for Livet.

– Ansøgerne er umiddelbart relevante, også geografisk. Lige nu er frivillig-teamet i gang med at lave de indledende screeningsprocesser, siger hun.