Mystisk betonrør: Her er forklaringen

Nu er skulptur nummer to på vej i verdens første verdensmåls-skulpturpark i Nykøbing Sjælland.

Et stort stykke beton-rør, af den type der bruges til regn- og spildevandsledninger med en diameter på to meter, er blevet gravet ned tæt ved Vibehus i Anneberg Kulturpark i Nykøbing Sjælland – men anbragt mere skråt-stillet og synligt, end vi er vant til fra kommunernes skjulte rør-nedgravninger i dybe jordlag.