Mor fik fem års fængsel

Forsvarer og anklager havde vidt forskellige syn på, hvor hård en straf, en 22-årig mor havde fortjent for at have invalideret sin spæde søn.

Tæt på at slå sin baby ihjel: Mor får fem års fængsel

Odsherred: Anklageren forlangte mindst fem års fængsel som straf for at en 22-årig mor ruskede og klemte sin lille spæde søn. Forsvareren ville have højst to års fængsel, og endda noget af den gjort betinget.

Men alle dommere og domsmænd var enige om, at forbrydelserne skulle straffes med fem år bag tremmer og erstatning på 114.000 kroner til sin nu svært hjerneskadede søn.

Dommen fik den spinkle, unge kvinde til at bryde hulkende sammen, mens dommeren forklarede, at man har fulgt anklagerens indstilling til straf, selvom babyen ikke havde synlige blå mærker eller knoglebrud.

– Det, mener vi ikke, er afgørende, når skaderne er så omfattende og alvorlige, sagde dommeren til den grædende kvinde, der måtte føres ud af retten af sin forsvarer. Hun besluttede på stedet, at dommen skal ankes, men må foreløbig blive i fængsel.

Fængslet i Jyderup

Kvinden, der aldrig tidligere har været straffet, er blevet mentalundersøgt, og lægerne fastslog, at hun ikke var eller er sindssyg og heller ikke påvirket af alkohol eller stoffer. Mentalbeskrivelsen beskrev hende derimod som normaltbegavet, men umoden og naiv. Forsvareren slog på, at hun har gennemført en normal skolegang, taget studentereksamen og var begyndt på en universitetsuddannelse, da hun opdagede, hun var syv måneder henne.

– Hun har siddet varetægtsfængslet i 14 måneder i Jyderup, et særdeles hårdt sted at sidde, sagde forsvarer Anders Rohde, som dog talte for døve ører. Retten

– Jeg er meget tilfreds med, at retten har fulgt min anbefaling både hvad angår skyld og straf. Det er helt på linje med praksis, så det kan jeg kun være tilfreds med, sagde anklager Maria Jepsen efter dommen.

Den nu hjerneskadede lille dreng bor hos en plejefamilie, som kæmper for at få ham genoptrænet til at kunne leve et tåleligt liv med sine skader.

Blev trøstet af familie og venner

Den dømte mor faldt barnets far om halsen efter retssagen, ligesom hun grædende blev krammet og trøstet af venner og familie, som var dukket op i retten.

Da hun blev ført bort, sendte hun fingerkys til dem og sagde grådkvalt til dem på vejen ud:

“ Det skal nok blive godt”.