Minkavlere får pengene igen

Foto: Peter Andersen
Stårup. Sjællands Pelsdyrfoder Gl. Nykøbingvej 201-direktørskifte.
  Foto: Peter Andersen
Stårup. Sjællands Pelsdyrfoder Gl. Nykøbingvej 201-direktørskifte. Foto: Peter Andersen Foto: Peter Andersen

Sjællands Pelsdyrfoder a.m.b.a. i Stårup ved Højby efter alt sanydsynlighed skal lukkes ned i løbet af foråret, sker det ikke på grund af en dårlig økonomi, men en dyster udsigt til et markant fald i antallet af avlere på Sjælland, som vil gøre foderproduktionen urentabel.

– Hvis du ser på vores regnskaber, har vi mange penge. Vi kunne have valgt, at køre videre et par år med underskud, men ved at lukke nu, kan vi give likviditeten tilbage til vores avlere og andelshavere på Bornholm og Sjælland. Det synes vi er rettidig omhu, siger direktør for Sjællands Pelsdyrfoder, Jesper Ilsø.

Den endelige beslutning at lukke for minkfoderprosuktion i Stårup træffes på en kommende ekstraordnær generalforsamling.

– Vi har derfor ikke sat en dato på, men blot varslet vores medarbejdere om, at det er den vej, vi går, siger Jesper Ilsø.

Han er vokset op i Nykøbing, og har været direktør i selskabet i fem år.

– Det er da med tungt hjerte, at vi lukker. Det kommer til at påvirke vores underleverandører og mange andre mennesker. Jeg er dog overbevist om, at der stadig vil være minkavlere på Sjælland og Bornholm i fremtiden, siger han.