Med sprit og narko på tanken

Odsherred-Holbæk: Politiet har haft travlt med at fange bilister, der kører bil enten fulde eller narkopåvirkede. Søndag gik der således tre banditter i ordensmagtens net. Først var det på Munkholmvej, Tjebberup, Holbæk, hvor en færdselsbetjent stoppede en 32-årig bilist fra Roskilde i en rutinekontrol. Han var spirituspåvirket over det tilladte og havde desuden ikke et gyldigt kørekort, så han blev sigtet, anholdt og blev kørt til en blodprøveudtagelse.