
Tirsdag kl. 13.27 bortviste politiet en kvinde fra et supermarked i Nørregade i Hørve, hvor hun kort forinden havde skabt sig, så hun generede øvrige kunder og personalet.
Kvinden, som er 51 år og fra Hørve, forlod stedet, men dog lidt modvilligt, hvorefter politiet også forlod stedet.
Kl. 14. var kvinden kommet tilbage til butikken, som hun igen blev bortvist fra.
Hun blev fulgt til togstationen, hvor politiet kunne observere, at hun tog toget væk fra Hørve.
Kvinden blev ikke sigtet for noget trods hendes adfærd.