De tre kendte, musikalske soulmates Mike Andersen, vokal og guitar, Michael Blicher, saxofon og bas, og Eddi Jarl, trommer og electronics, har længe haft stor kærlighed til hinandens musik og spillestil.
Nu har de sammen dannet supergruppen Aegteskab – med en helt særlig lyd og fokus på fælleskabet.
Nyskabende, swingende, råt og ærligt.
Fredag den 31. marts kl. 20 går det nye trio-projekt med de tre eminente musikere på scenen i Kulturhus Pakhuset i Nykøbing Sjælland.
Hver for sig har de gjort sig mere end almindeligt bemærket på den danske og internationale musikscene og har vundet priser med orkestre som Mike Andersen Band, jazz-trioen Blicher Hemmer Gadd, The KutiMangoes og Vestbo Trio.