Klimaforfatter klar med ny bog

Lokal forfatter klar med autobiografisk essay om klimaet som eksistentiel trussel.

Klimaforfatter klar med ny bog

Klimaforfatter klar med ny bog

VALLEKILDE: Midt i en svedende varm sensommer har forfatter Charlotte Weitze, Vallekilde, sendt ny bog i trykken – Klimaet og kunstneren – som udkommer den 30. september.

Udgivelsen er et essay, der med udgangspunkt i sit eget liv, undersøger “hvordan vi i mødet med kunsten kan reflektere over alt det uforudsigelige og irrationelle ved klimaforandringerne”, skriver forlaget UPress i en presseomtale af udgivelsen.

I essauet undersøger Charlotte Weitze undersøger, hvordan kunsten kan være et eksistentielt refleksionsrum – et sted, hvor man kan finde sin egen måde at involvere sig i klimaforandringerne på – tilpas følsomt uden at blive grebet af angst.

Med essayet ser Weitze tilbage på sin barndoms oplevelse af naturen og frem til i dag, hvor hun sammen med sin familie i Vallekilde har sat egne mål for et mere bæredygtigt liv.

Det er en vandring gennem kunstværker fra 70’ernes aktivisme til nutidens kunst, blandt andet af Olafur Eliasson og Karin Lorentzen. Forfatterens engagement er dog ikke privat, men personligt, i bogstaveligste forstand et forsøg på indlevelse med hud og hår.

Om forfatteren

Charlotte Weitze er 48 år og skønlitterær forfatter og dramatiker.

Klimaaktivisme og en kunstnerisk interesse for natur løber som en rød tråd gennem hendes forfatterskab, senest i Rosarium (2021), Den afskyelige (2016) og ikke mindst her i hendes nye essay Klimaet og kunstneren.

Privat er hun og familien bosat i Vallekilde.