Da brandvæsnet med indsatsleder Jens Larsen i spidsen kort tid efter ankom med ambulance, akutbil og politiet, røg det op fra kælderen.
Som det første blev beboerne på opholdsstedet bragt i sikkerhed for røgen og undersøgt for, om de havde fået røgskader.
Dernæst sendte brandvæsnet et hold røgdykkere ned i kælderen for at få lokaliseret branden.
Den blev hurtigt fundet i et pulterrum, hvor en sæk var brændt, men ilden var imidlertid gået ud.
I juni sidste år var der en tilsvarende brand på det samme sted.
Derfor er der nu mistanke om, at begge brande er påsatte.
– Vi skal have undersøgt nærmere, om der er tale om påsatte brande, bekræfter Carsten Andersen, kommunikationsmedarbejder hos Midt- og Vestsjællands Politi.