
I fremtiden bliver det nemmere at komme online, når man slentner ned ad Algade, eller sidder på en af gågadens mange caféer og restauranter.
Nykøbing Sjælland Kabelnet, som i forvejen forsyner 2000 husstande i Nykøbing med tv, internet og telefoni, vil nemlig etablere wi-fi på det travle handelsstrøg i købstaden.
Det oplyser næstformanden i Nykøbing Sjælland Kabel, Henrik Larsen.
– På den måde kan byens turister og gæster samt kundern i butikkerne komme online, når de besøger vores hyggelige by, siger Henrik Larsen, som håber, at arbejdet vil blive færdigt inden efterårsferien.