Det allerstørste nytårsknald

Hele tre kanoner sørgede for det største nytårsknald præcis 12 timer før nytår.

Det var kanoner Anders Kristoffersen, der sammen med sin søn stod for at fyre de tre kanoner af præcis klokken 12 på Østre Mole i Nykøbing Sjælland.

Advarslen til de tilstedeværende om, at det ville være højt var ikke overdrevet.

Et overdøvende bum og en ildkugle ud mod vandet efterfulgt at røgen fra sortkrudtet, der anvendes i kanonerne lød på molen.

Det er andet nytår i træk, at Anders Kristoffersen tager sine kanoner, der er kopier af rigtige kanoner fra 1300-tallet, hvor det ikke var kugler, men pile der blev skudt med. Den mest imponerende kanon er nu den, med et C4, der fortæller, at den stammer fra Christian den 4.s tid. Han var konge fra 1588 til 1648. Det var anden nytårssalut, så nu er det en tradition i Nykøbing Sjælland.