Der er højt til himlen i troen på Lammefjorden

Trosretninger: Efter inddæmningen af Lammefjorden traf en stor del af lokalbefolkningen et valg mellem at tilhøre Indre Mission eller den mindre strikse valgmenighedskirke. I dag linjerne ikke så hårdt trukket op, og flere trosretninger lever i fredelig sameksistens omkring Lammefjorden. Men hvad er deres rolle i lokalsamfundet i dag? Nordvestnyt tager dig med på en rundtur i Lammefjordens kristne trosretninger.

Fårevejle Kirke spejler sig i Nordkanalen, som er den del af de kanaler der benyttes til at dræne Lammefjorden. Foto: Pipaluk Balslev

Foto: Pipaluk Balslev
<p>På en bakke højt hævet over det flade landskab troner Fårevejle Kirke. Den hvidkalkede kirke har ligget her siden 1100-tallet, hvor den lå ved kysten af Lammefjorden. I næsten 1000 år har kirken huset sognebørnene til søndagsgudstjenester, dåb, vielse og begravelser. Og kirken er stadig samlingsstedet for områdets beboere, men også for folk, der kommer udefra. </p>