Aldi-røvere fremstilles i grundlovsforhør

To mænd bliver fremstillet i et grundlovsforhør fredag klokken 14. De sigtes for at have begået røveri mod Aldi på Torvesvinget fredag morgen.

En 21-årig mand fra Holbæk og en 23-årig mand uden fast bopæl bliver fredag klokken 14 fremstillet i et grundlovsforhør i Retten i Holbæk.

De to blev fredag ved 9-tiden anholdt og sigtet for at have begået røveri mod Aldi på Torvesvinget i Vig en lille time tidligere.

Der bliver formentlig tale om et lukket grundlovsforhør, da anklagemyndigheden vil begære lukkede døre af hensyn til den videre efterforskning.