Ældre kvinder i færdselsuheld

Onsdag lidt før klokken 15.38 var to ældre lokale kvinder involveret i et færdselsuheld ved Vig.

Foto: Kasper Blomgren

Der skete større materiel skade på deres biler, men hverken den 60-årige kvinde fra Svinninge eller den 72-årige kvinde fra Nykøbing kom alvorligt til skade.

Uheldet skete, da den 60-årige kørte mod syd ad Holbækvej. Derefter skulle hun svinge til venstre ind på Vig Parkvej, men under handlingen påkørte hun den 72-årige fra Nykøbing.

Efter uheldet var der mindre trafikale problemer i området.